Fra gris til gaffel

2009 Chateau le Perenne, 3/4 ltr. Bernard Magrez Cru Bourgeois

2009 Chateau le Perenne, 3/4 ltr. Bernard Magrez Cru Bourgeois

DKK 175,00

Château Perenne var indtil den franske revolution egentlig et munkekloster, som var beboet af munkene fra Saint Romain de Blaye-ordenen, hvis vigtigste indkomst kom fra salget af vin.

Efterfølgende blev slottet solgt til en irsk familie, der formåede at etablere sig som en af de bedste vinproducenter i regionen.

I dag er det Bernard Magrez, som ejer slottet og de tilhørende 57 ha vinmarker, der ligger, dels bag slottet, dels på en sydvendt skråning overfor slottet. Jordbunden består hovedsagligt af ler og kalksten, som giver et lidt køligere jordbundsforhold, hvilket delvist hæmmer vinstokkens vækst og modningen af druerne. Netop derfor er størstedelen af vinmarkerne tilplantet med den tidligt modnende druesort Merlot, der giver mørke fyldige vine. Yderligere blandes en pæn del Cabernet Sauvignon i vinen for at tilføre noget mere syre og tannin og dermed også en bedre balance.

Vinifikation

Traditionel med gæring på rustfrie ståltanke, mens der udføres rack and return. Efterfølgende lægges vinen på 20% nye egetræsfade, hvor den gennemfører malolaktisk gæring og lagrer i 12 måneder.

Smagekommentarer

Duften har toner af mørke kirsebær, krydderier, blommer og boysenbær. Smagen er mediumfyldig med let sødmefyldte tanniner samt en medium syre, som giver vinen en flot balance.

SKU: 1011000909 - Brug for hjælp? Kontakt os Efterlad Feedback

Kategorier: ,

Tags: ,