Fra gris til gaffel

2011 Torbreck GMS, 3/4 ltr. Torbreck Vintners Pty Ltd.

2011 Torbreck GMS, 3/4 ltr. Torbreck Vintners Pty Ltd.

DKK 150,00

Torbreck producerer, hvad Robert Parker betegner som "nogle af jordens mest spændende vine", - og husets ejer, David Powell, er i The Wine Advocate blevet kåret som "Winemaker of The Year". Blot for at nævne et par af de flotte udmærkelser David Powell indtil videre har opnået…

David er vinproducent af den nye australske skole. Hans stil er præget af så lidt indblanding som muligt, men med vingårdens placering i Barossa Valley er han i få tilfælde nødsaget til at kunstvande, lige som han ind i mellem må tilføre vinene en begrænset mængde syre.

Man kan godt undre sig lidt over, hvor langt Dave Powell er nået på så kort tid! Vinhuset blev nemlig først grundlagt i 1994, da Dave havde fundet og købt de små parceller af ældgamle vinstokke, som i dag er fundamentet for Torbrecks vine.

Fysisk set kan Torbreck kun betegnes som et meget minimalistisk vinhus, – det består kort og godt af noget, som kunne ligne et læskur til får, to cementtanke og en primitiv pumpe.

Navnet Torbreck er i øvrigt som mange af vinnavnene af skotsk oprindelse og skal ses som en hyldest til landet, hvor Dave tidligere arbejdede. Således er f.eks. Woodcutter opkaldt efter de skotske skovhuggere, mens husets flagskib, Run Rig, har fået navn efter det populære skotske band.

Torbrecks vinstil er en flot forening af den klassiske Barossavin og det bedste fra Frankrigs Rhônedal. Nuancerige og bløde vine med en næsten cremet struktur, der allerede forfører ved første smagsindtryk.

Parker kalder faktisk også husets Run Rig for “La Mouline of Australia”, hvorved han hentyder til enkeltmarkscuvéen fra Guigal’s Hermitage, der ligger med både skyhøje priser og point.

Vine som Run Rig får derfor også nemt de virkelige vinentusiaster til pungen, selv om prisen ligger omkring 1.500 kroner flasken.

Men – selvfølgelig laver huset dog også vine i et mere menneskeligt prisleje, hvor bl.a. husets “indstigningsmodeller”, GSM og Woodcutters, kan anbefales som noget af det mest lækre at nyde i den priskategori.

Torbreck henter druerne til GSM fra flere forskellige vindyrkere og fra flere forskellige vinmarker – lige fra den sydligste til den nordligste del af Barossa Valley.

Der er ingen specificerede krav til de enkelte vindyrkere, da det først besluttes, om man vil købe druerne, når man kender kvaliteten. Fælles for druestokkene er dog, at de hovedsageligt dyrkes som bush wines uden brug af kunstvanding og udelukkende beskæres i hånden.

Smagekommentarer

En på én gang blød og intens/kraftig vin, der byder på masser af frugt og modne tanniner, som afsluttes i en let sødmefyldt eftersmag. Helhedsindtrykket minder lidt om Amarone, men på en utroligt charmerende australsk måde.

Vinifikation

Gæres på åbne tanke i 6-7 dage, før vinen lægges på franske egetræsfade ca. 12 måneder.

SKU: 1631930911 - Brug for hjælp? Kontakt os Efterlad Feedback

Kategorier: ,

Tags: ,