Fra gris til gaffel

2012 Dois Vales, 3/4 ltr. Seis Quintas Martue DOC

2012 Dois Vales, 3/4 ltr. Seis Quintas Martue DOC

DKK 60,00

Seis Quintas ligger ved verdens ende – eller næsten! Flyv til Porto og tag derfra en af verdens smukkeste togture til Douroflodens udspring. Eller flyv til Madrid, kør tre timer gennem Spanien til den portugisiske grænse, og slut turen af med en times sejlads på Douro. Så er man endelig fremme ved Seis Quintas, der producerer denne fremragende Dois Vales.

Dér, hvor man stiger af båden, ligger, hvad mange ikke ved, måske Portugals bedste vin – Quinta Vale Meao. Alle de store huse er dog også ved at etablere sig her – Prats for Cos, som det måske mest prestigiøse.

Seis Quintas søgte i to år efter de bedste vinmarker, før de fandt dem fem kilometer fra Vale Meao i Upper Douro. Jordbunden er den samme (skifer), men ligger tilpas langt fra floden, så stokkene ikke får det for fugtigt, og druerne dermed bliver angrebet af svamp.

Et sted, man ikke kommer, med mindre man søger efter vin – og kun et sted, vi opdagede, fordi vi i 2011 blev præsenteret for ret voldsomme prisstigninger fra nogle af vores største leverandører. Det fik os til at sende prøver på nogle af vores mest solgte vine rundt over hele verden med det simple spørgsmål ”Kan I lave lige så god vin til samme pris?” Og det kunne de i Portugal. Vi oplever måske lidt det samme, som vi gjorde med vores græske eventyr Oenodea i 2011 – eller med vores new zealandske Stjernevin i 2012. De har brug for salg i Portugal, og hvorfor ikke drage fordel af det?

Smagekommentarer

Duften har toner af jordbær, brombær, mørke kirsebær og blommer, tilsat lette toner af egetræ. Smagen er tæt og fyldig med masser af modne tanniner, der afbalanceres let af en medium syre.

Vinifikation

Traditionel med 4 måneders lagring på mediumtoastede franske egetræsfade.

SKU: 1060240912 - Brug for hjælp? Kontakt os Efterlad Feedback

,

Tags: , .

Webshoppen pt. 'ferielukket', men du er altid bestille mad ud af huset i butikken på Vestergade 74 i Thisted, eller på tlf 97 92 00 50 :)