Fra gris til gaffel

2012 Infinitus Viura/Chardonnay, 3/4 ltr.

2012 Infinitus Viura/Chardonnay, 3/4 ltr.

DKK 50,00

Infinitus-serien kommer fra familien Martinez Bujanda, der siden 1890 har beskæftiget sig med vinfremstilling. Huset er kendt for sine ultraelegante og meget klassiske Riojavine under Conde de Valdemar-navnet samt de meget autentiske, lidt rustikke La Mancha-vine, der sælges under Finca Antigua-navnet.

Grundet produktionen af en efterhånden meget bred vifte af kvalitetsvine og de medfølgende store salgsmæssige successer, har man valgt at udskille Cosecheros y Criadores sammen med Finca Valpiedra i Rioja og Finca Antigua i La Mancha fra det oprindelige Bodegas Valdemar hus, så disse tre nu danner huset Familia Martinez Bujanda.

Infinitus-serien fra Cosecheros y Criadores er en form for andenvin til Finca Antigua-serien. Navnet Infinitus symboliserer en åbning af nye muligheder, da der her blev lyttet meget til, hvad forbrugeren forbinder med et godt glas vin, samtidig med at der fokuseres på enkeltdruevine eller meget enkelt sammensatte vine, der primært er fra internationalt anerkendte druesorter.

Smagekommentarer

Duften har fine toner af tropisk frugt og lime. Smagen er forfriskende med en god fedme og en let elegant syre.

Vinifikation

Traditionel vinificering på ståltanke.

SKU: 1053510912 - Brug for hjælp? Kontakt os Efterlad Feedback

Kategorier: ,

Tags: ,